Chili
'Aurora'

Chili
'Aurora'


- 82 på lager, klar til at blive afsendt
- Flere på vej!
'Aurora' er en festlig lille plante!
Planten starter festen med at sætte et hav af yndige lilla blomster, som udvikler sig til små mørkelilla chilier der peger mod himlen. Som frugterne modnes, går de fra lilla til gule, dernæst en flot orange hvorefter de ender med en dyb rød farve.
Eftersom frugterne på planten er i forskellige stadier af modenhed, får man en busk der lyser op i alle farverne, og det ligner lidt at man har hængt små kulørte lamper på planten.
Selvom denne chili oftest dyrkes til dekoration, er chilierne stadig spiselige - men de kan være meget stærke, og har ikke den samme gode sødme og frugtsmag som vores andre chilier, der er fremavlet til brug i madlavning.
Højde: 30 cm |
Såafstand: 30-40 cm |
Kan dyrkes på friland eller i drivhus. |
Bør stå i fuld sol. |
Varmekrævende, stærk (300K+ SHU), kræver varme for at spire, kan dyrkes i vindueskarm og velegnet til krukker. |

Såvejledning: Chilifrø skal have det lunt for at spire - gerne 25-30°C. Forspir gerne i små potter eller forspiringsbakker, og pot om når rødderne begynder at komme ud af bunden. Giv evt. en støttepind undervejs.
Chiliplanter kan dyrkes både i vindueskarmen, i drivhus eller på friland - dog giver de som regel det bedste udbytte i drivhuset. På friland foretrækker de et lunt hjørne med læ, og bør først plantes ud når nattetemperaturen er over 8°C.
Sådybde | 0,5 cm |
Spiretid | 7-28 dage |
Holdbarhed på frø* | 2-5 år |
Livscyclus | Flerårig (dyrkes som enårig) |
*Tid før spiresprocenten typisk kommer under 50% med ideel opbevaring ved stuetemperatur.
- CO2-neutral forsendelse
- 1-3 dages levering
- Fragt fra 10 kr. | Fri fragt over 500 kr.