Agurk 'Telegraph Improved'

Agurk &

Agurk 'Telegraph Improved'

Demeter - biodynamisk certificeret Statskontrolleret økologiske frø
Normalpris 41,95 kr
/
Størrelse
  • 20 på lager, klar til at blive afsendt
  • Flere på vej!

'Telegraph Improved' er en gammel engelsk slangeagurk der blev fremavlet tilbage i 1800-tallet. Agurkerne er sprøde, friske og bitter-fri, og bliver forholdsvist lange, tynde og glatte.

Det er en af de åben-bestøvede agurkesorter der minder mest om dem kan kan købe i butikken.

Blomster og frugter kommer på sideskuddene, så de skal endelig ikke nippes af planterne. For at give frugter plads til at udvikle sig, anbefales det at binde hovedstænglen og sideskudene op.

Cucumis sativus 'Telegraph Improved' - Græskarfamilien (Cucurbitaceae)
Højde

Højde: 300 cm

Såafstand

Såafstand: 40-120 cm

Friland

Bør stå på friland.

Fuld sol

Bør stå i fuld sol.

Varmekrævendevelegnet til krukkerbør have støtte/opbindes

Varmekrævende, velegnet til krukker og bør have støtte/opbindes.

Vejledende såkalender for Agurk 'Telegraph Improved'
  • CO2-neutral forsendelse
  • 1-3 dages levering
  • Fragt fra 10 kr. | Fri fragt over 500 kr.

Såvejledning: Forkultiver agurker ca. en måned før de kan plantes ud. Forspir i potter eller en forspiringsbakke med så- og priklemuld, med ét frø per potte/celle og en sådybde på ca. 1 cm. Sørg for at frøene ikke tørrer ud. Stil lunt indtil frøene spirer, og lyst når planterne er kommet op af jorden.

Agurker kan godt lide at få vand på bladene, men kan ikke tåle at stå i våd jord. Sørg for at vandet kan dræne, og vælg evt. en mindre potte/forspiringsbakke da det gør det lettere at undgå overvanding.

Når agurkerne skal pottes om eller udplantes, skal det gøre med en forsigtig hånd, da de sprøde stængler let knækker. Sæt gerne planten lidt højt, så vandet løber væk fra stænglen - hvis man planter den dybt, vil vandet samle sig om planten, og der er større risiko for at stænglen rådner ved jordoverfladen. 

Et gammelt gartnerråd lyder, at man ikke skal vande agurker efter kl 17, da de hader kolde tæer.

Sådybde 1 cm
Spiretid 7-14 dage
Holdbarhed på frø* 3-10 år
Livscyclus Enårig

*Tid før spiresprocenten typisk kommer under 50% med ideel opbevaring ved stuetemperatur.

Set for nyligt