Agurk 'Tanja'

Agurk &

Agurk 'Tanja'

Demeter - biodynamisk certificeret Statskontrolleret økologiske frø
Normalpris 29,95 kr
/
Størrelse
  • 41 på lager, klar til at blive afsendt
  • Flere på vej!

'Tanja' har i mange år været en af de mest populære agurkesorter i private haver rundt omkring i verden.

'Tanja' er en meget tilgivende sort, som kan dyrkes under lavere temperaturer i forhold til andre agurkesorter - så hvis man gerne vil dyrke agurker på friland, er 'Tanja' et godt bud.

Planten giver et stort udbytte af bitter-fri frugter, der er bedst når de er 10-20 cm lange.

Frugterne har en lidt knubbet overflade, og man kan med fordel tage et viskestykke med når man skal høste dem, for at knubbe piggene af.

Cucumis sativus 'Tanja' - Græskarfamilien (Cucurbitaceae)
Højde

Højde: 300 cm

Såafstand

Såafstand: 40-120 cm

Friland Drivhus

Kan dyrkes på friland eller i drivhus.

Fuld sol

Bør stå i fuld sol.

Varmekrævendevelegnet til krukkerbør have støtte/opbindes

Varmekrævende, velegnet til krukker og bør have støtte/opbindes.

Vejledende såkalender for Agurk 'Tanja'
  • CO2-neutral forsendelse
  • 1-3 dages levering
  • Fragt fra 10 kr. | Fri fragt over 500 kr.

Såvejledning: Forkultiver agurker ca. en måned før de kan plantes ud. Forspir i potter eller en forspiringsbakke med så- og priklemuld, med ét frø per potte/celle og en sådybde på ca. 1 cm. Sørg for at frøene ikke tørrer ud. Stil lunt indtil frøene spirer, og lyst når planterne er kommet op af jorden.

Agurker kan godt lide at få vand på bladene, men kan ikke tåle at stå i våd jord. Sørg for at vandet kan dræne, og vælg evt. en mindre potte/forspiringsbakke da det gør det lettere at undgå overvanding.

Når agurkerne skal pottes om eller udplantes, skal det gøre med en forsigtig hånd, da de sprøde stængler let knækker. Sæt gerne planten lidt højt, så vandet løber væk fra stænglen - hvis man planter den dybt, vil vandet samle sig om planten, og der er større risiko for at stænglen rådner ved jordoverfladen. 

Et gammelt gartnerråd lyder, at man ikke skal vande agurker efter kl 17, da de hader kolde tæer.

Sådybde 1 cm
Spiretid 7-14 dage
Holdbarhed på frø* 3-10 år
Livscyclus Enårig

*Tid før spiresprocenten typisk kommer under 50% med ideel opbevaring ved stuetemperatur.

Set for nyligt