Gulerod 'Vild Gulerod'

Gulerod 'Vild Gulerod'

Demeter - biodynamisk certificeret Statskontrolleret økologiske frø
Normalpris 34,95 kr
/
Størrelse
  • Lavt lagerantal - 1 stk. tilbage
  • Flere på vej!

Den vilde gulerod er kendt fra grøftekanterne, hvor de blomstrer hen over sommeren. Denne smukke skærmplante er toårig og blomstrer først andet år efter udsåning. Skærmene er hvide eller lyserøde, og efter endt blomstring lukker de sig karakteristisk som en omvendt paraply i blæsevejr - meget dekorativt. Sås direkte på friland på voksestedet. 

Vild gulerod er spiselig, men bitter, hvorfor den formentlig ikke har fundet vej til køledisken. Frøene har historisk været brugt medicinsk som eksempelvis lystfremmende middel i 1600-tallet. Skulle du have lyst til at sætte tænderne i denne vilde udgave så vær opmærksom på, at den kan forveksles med andre giftige skærmplanter. I så fald kan du identificere den på dens velkendte duft af gulerod.  

Økologi i vasen - frø fra Brede Havekiosk
Frøene er høstet af Rikke Lentz fra Brede Havekiosk, på sin blomstermark på Nordsjælland. Der er meget fokus på at vælge økologi, når det gælder vores tallerkener, men knap så meget fokus på økologi i vasen - og det har Rikke tænkt sig at lave om på. Udover at producere Danmarks dejligste blomsterfrø, som vi er beærede over at få lov til at forhandle her i butikken, er hun også kvinden bag bogen Økologiske Blomster, hvor hun deler gavmildt ud af sin erfaring som blomsterbonde. Du kan også finde hende på nstagram: @bredehavekiosk.dk.

  • CO2-neutral forsendelse
  • 1-3 dages levering
  • Fragt fra 10 kr. | Fri fragt over 500 kr.
Set for nyligt