Kom godt i gang med agurker

Såvejledning: Forkultiver agurker ca. en måned før de kan plantes ud. Forspir i potter eller en forspiringsbakke med så- og priklemuld, med ét frø per potte/celle og en sådybde på ca. 1 cm. Sørg for at frøene ikke tørrer ud. Stil lunt indtil frøene spirer, og lyst når planterne er kommet op af jorden.

Agurker kan godt lide at få vand på bladene, men kan ikke tåle at stå i våd jord. Sørg for at vandet kan dræne, og vælg evt. en mindre potte/forspiringsbakke da det gør det lettere at undgå overvanding.

Når agurkerne skal pottes om eller udplantes, skal det gøre med en forsigtig hånd, da de sprøde stængler let knækker. Sæt gerne planten lidt højt, så vandet løber væk fra stænglen - hvis man planter den dybt, vil vandet samle sig om planten, og der er større risiko for at stænglen rådner ved jordoverfladen. 

Et gammelt gartnerråd lyder, at man ikke skal vande agurker efter kl 17, da de hader kolde tæer.

Sådybde 1 cm
Spiretid 7-14 dage
Holdbarhed på frø* 3-10 år
Livscyclus Enårig

*Tid før spiresprocenten typisk kommer under 50% med ideel opbevaring ved stuetemperatur.