Tomat
'Indigo Rose'
Tomat
'Indigo Rose'
- 102 på lager, klar til at blive afsendt
- Flere på vej!
- 1-3 dages levering med CO2-neutral forsendelse
- Fragt fra 10 kr. | Fri fragt over 500 kr.
'Indigo Rose' får en dyb mørkelilla farve, hvor de umodne frugter får sollys - så for at få den fulde effekt, med dragende mørke frugter, skal den stå så lyst som muligt. Som frugterne modnes, får de oftest en mørkerød undertone, og en frisk, let syrlig smag med et hint af søde blommer. Planten er overraskende hårdfør, og modstandsdygtig overfor sygdom.
'Indigo Rose' er en forholdvis ny sort, men med et stamtræ der går helt tilbage til 1960'erne, hvor to gartnere fra henholdsvis Bulgarien og USA krydsede tomater med vilde arter fra Chile og Galapagosøerne. De vilde arter havde et naturligt indhold af antioxidanten anthocyanin, hvilket førte til de første fremavlede tomater med dette lilla pigment.
Med udgangspunkt i disse tomater, fortsatte professoren Jim Myers fra Oregon State University forædlingsarbejdet. Han arbejdede i universitetets havebrugsafdeling, hvor han forskede i hvordan man kunne fremavle nye sorter, med en højere næringsværdi. Det førte i 2012 til den lilla tomat, med det højeste indhold af antioxidanten anthocyanin - et pigment der blandt andet også giver farve til brombær og lilla violer.