Agurk 'Marketmore'

Agurk &

Agurk 'Marketmore'

Demeter - biodynamisk certificeret Statskontrolleret økologiske frø
Normalpris 28,00 kr
/
Størrelse
Fragt udregnes ved checkout.
  • 292 på lager, klar til at blive afsendt
  • Flere på vej!
  • 1-3 dages levering med CO2-neutral forsendelse
  • Fragt fra 10 kr. | Fri fragt over 500 kr.

'Marketmore' er en produktiv slangeagurk, der giver mange mørkegrønne frugter med et fast kød og god smag. Frugterne er bedst i en størrelse af 15-20 cm, men kan også plukkes lidt tidligere og spises som skoleagurker.

Da der produceres rigtig mange frugter, er der også god mulighed for syltning, hvilket 'Marketmore' med sit faste kød er specielt velegnet til.

'Marketmore' kan både dyrkes i drivhus og på friland, i et lunt og solrigt hjørne af haven. Frugterne har en lidt knubbet overflade, og man kan med fordel tage et viskestykke med når man skal høste dem, for at gnubbe piggene af.

'Marketmore' blev udviklet i 1968 af Dr. Henry Minger, som ønskede en hårdfør agurkesort, der gav et hav af lækre, sprøde agurker - og det må man sige, at han lykkedes med!

Planten får både han- og hunblomster, og skal bestøves for at sætte frugt. Derfor skal hanblomsterne ikke knibes af, og man kan evt. plante nogle blomster i nærheden, for at tiltrække bestøvere.

Cucumis sativus 'Marketmore' - Græskarfamilien (Cucurbitaceae)
Planteinformation
Såafstand Afstand 50-100 cm
Højde Højde 200+ cm
Enårig plante Enårig plante
Kan stå på friland eller i drivhusBør stå i fuld solVelegnet til krukker og højbedeVarmekrævende planteGod til nybegyndereSkal bestøves af insekter eller i hånden mellem hun- og hanblomster
Kan stå på friland eller i drivhus, bør stå i fuld sol, velegnet til krukker og højbede, varmekrævende plante, god til nybegyndere og skal bestøves af insekter eller i hånden mellem hun- og hanblomster.
Vejledende såkalender for Agurk 'Marketmore'
Vejledende såkalender
Såvejledning
Sådybde Sådybde 1 cm
Spiretid Spiretid 7-14 dage
Bør forspires Bør forspires

Hvornår:
Man kan forspire agurker fra marts til maj. Jeg starter typisk omkring midt-april, så det passer med ca. 4-6 uger før jeg forventer at kunne plante dem ud i drivhuset i løbet af maj - eller på friland fra starten af juni.

Agurker vokser hurtigt når de får nok lys og varme, så de kan være svære at håndtere i vindueskarmen, hvis man starter tidligere.

Hvordan:
Jeg starter agurker i en forspiringsbakke med mellemstore celler, f.eks. en ForeverTray 40 eller 28 lav, eller 7 cm potter. Jeg fylder forspiringsbakken godt op med fugtig så- og priklemuld, og trykker mulden let ned i bakken. Derefter laver jeg en lille fordybning i hver celle på ca. 1 cm, og putter 1 frø i hver.

Jeg dækker frøene med lidt muld, og vander forspiringsbakken godt igennem, indtil vandet kommer ud af bunden.

Frøene vil gerne have det lunt, så jeg stiller dem enten på gulvvarmen, eller i et lun sydvendt vindue - gerne i et minidrivhus, for at holde på fugt og give ekstra varme. De har ikke brug for lys for at spire, men solen kan hjælpe med at give varme.

Efter spiring:
Når planterne er på vej op af jorden, skal de stå så lyst som muligt. Planterne trives når de har det lunt, og jorden holdes fugtig men ikke våd. Agurker kan være følsomme overfor overvanding, så det er vigtigt at sørge for, at overskydende vand kan løbe fra. Lad gerne den øverste cm af jorden tørre ud mellem vandinger.

Ompotning:
Når rødderne begynder at komme ud af bunden af bakken, ompotter jeg planterne så de får lidt mere plads - f.eks. i en ForeverTray 15 lav, eller 13 cm potter.

Håndter planterne med en forsigtig hånd. Stænglen på små agurke-planter er ofte meget “sprød”, og man kan let komme til at bukke eller knække den. Hvis det sker, kan man risikere at planten ikke længere at suge vand op af stænglen, og hvis ikke planten kan sætte nye skud under knækket, går den til.

Udplantning:
Vent med udplantningen til der ikke længere fryser om natten. Hvis agurkerne skal have noget at klatre op af, er det en god idé at have det på plads før man sætter planten i jorden.

I drivhuset kan man f.eks. binde den ene ende af et jutereb i loftet af drivhuset, lægge den anden ende ned i plante-hullet og derefter plante agurkeplante ovenpå snoren. Rødderne vil hjælpe med at holde snoren i jorden, som planten vokser sig større.

Afhentning: Du kan vælge "Afhent" under levering, hvis du har mulighed for selv at komme forbi efter pakken. Læs mere under "Afhentning af pakker" længere nede på siden.

Leveringstid: 1-3 hverdage
OBS: der kan være længere leveringstid op til jul når PostNord har travlt, og på vores travleste dage hvor vi ikke kan nå at pakke alle ordrer indenfor 1 hverdag.

Gratis fragt: Vi tilbyder gratis fragt til PakkeShop for alle ordrer over 500 kr. indenfor Danmark.

10 kr. fragt: Vi tilbyder fragt til 10 kr. til PakkeShop, for alle ordrer over 150 kr. der kun indeholder frøposer. Det svarer til mindst 4-8 frøposer, og der er ingen max. grænse.

For øvrige pakker udregnes fragtprisen baseret på pakkens vægt, som vist i tabellen herunder.

PakkeShop

Omdeling

Køb over 500 kr.

Gratis fragt!

-

Frø-ordrer
Kun frøposer,
køb over 150 kr.

10 kr.

-

0 - 1 kg

34 kr.

59 kr.

1 - 10 kg

54 kr.

69 kr.

10 - 20 kg

84 kr.

99 kr.

20 - 40 kg

184 kr.

199 kr.

40 - 60 kg

284 kr.

299 kr.

 

Levering udenfor Danmark

Vi sender til Sverige, Finland, Norge, Færøerne, Grønland, Island og Tyskland

Leveringsomkostninger og moms bliver beregnet, når du indtaster leveringsadressen under checkout.

Alle frø er statskontrolleret økologiske, mens nogle også er biodynamiske.

På de enkelte produkters side fremgår dette tydeligt i form af det røde Ø-mærke og Demeterforbundets logo, som også ses her på siden.

Certificeringer: