Majs
'Glasmajs'
Majs
'Glasmajs'
- 82 på lager, klar til at blive afsendt
- Flere på vej!
- 1-3 dages levering med CO2-neutral forsendelse
- Fragt fra 10 kr. | Fri fragt over 500 kr.
'Glasmajs' er ikke noget at råbe hurra for, hvis du leder efter søde majskolber til at smide på grillen en lun sommeraften. Man kan lade kolberne tørre, og lave hjemmelavede popkorn - men deres anvendelse er ikke tiltænkt køkkenet.
Til gengæld kan man af 'Glasmajs' forvente nogle helt exceptionelt smukke majskolber, i et farvespil, der er nærmest magisk. Det er lidt et lotteri, hvad man får - nogle kolber har den klassiske gule farve, med blå, røde og hvide majskorn blandet ind imellem, og andre kolber er næsten sorte, med enkelte knaldrøde majskorn hist og her.
På hver plante burde kolberne være nogenlunde ensartede, men dyrker man 30 planter, kan man altså forvente 30 forskellige slags kolber i forhold til form, længde og farver.
Kolberne er typisk klar til høst omkring slutningen af september, hvorefter de kan bruges til at pynte op i efteråret.