Frøkasse 'Seed Packet'

Normalpris 299,95 kr
/
Demeter - biodynamisk certificeret Statskontrolleret økologiske frø

Vælg farve
5 på lager

Denne smukke frøkasse i pulverlakeret stål med læderhåndtag, fra engelske Burgon & Ball, er perfekt til at opbevare og organisere din frøsamling. 

Dåsen er lavet af ét stykke metal og er uden nogen skarpe kanter. Det gør ikke bare kassen mere behagelig at tage fat om, men også vandtæt. Så skulle du komme til at stille kassen i en vandpyt, er dine frø stadig opbevaret sikkert og tørt. 

Kassen er inddelt i tre rum: et aflangt rum forrest, der er hele dåsens bredde, hvor der er plads til store frøposer eller plantepinde og markør. Bagerst er der to store rum, som passer perfekt til vores frøposer - man skulle tro det var planlagt!

Låget har to metallåse, der sørger for at holde kassen lukket - selv hvis man, som jeg, har en tendens til at snuble over sin egen skygge, og kyle det man har i hænderne ad Pommern til. Man skulle jo nødigt kaste sin ellers så fint organiserede frøsamling ud over hele haven.


Kort sagt, hvis du leder efter en praktisk opbevaringsløsning i god kvalitet, der oven i købet ser smuk ud, så er dette en god kandidat. Få ting er lige så hyggeligt, som at tage sin frøkasse under armen, og tage ud i haven for at få nogle frø i jorden.


Tips til opbevaring af frø: Frø holder sig bedst når de står tørt, mørkt og ved en konstant temperatur, og i den rækkefølge. Stil dem ikke i direkte sol, og gerne i et rum hvor der er lidt køligt - fx. i kældere, baggangen eller spisekammeret.


Producent: Burgon & Ball

Materialer: Pulverlakeret stål og læderhåndtag

Størrelse: 27 x 13 x 14,5