
Chili 'Orange Habanero'
Normalpris 35,95 kr'Orange Habanero' er blandt de stærkeste chilier i verden, og ligger mellem 80,000 og 600,000 SHU. Styrken afhænger dog af dyrkningsforhold og kan derfor variere en del. Der er blevet fremavlet et hav af forskellige Habanero chilier, men her er der tale om den originale sort. Planten får fine grønne frugter der bliver gule og til sidst en smuk orange farve efterhånden som de modnes.
Chilien er opkaldt efter den cubanske by La Habana, som vi også kender som Havana, men kommer originalt fra Amazonas og har været dyrket i store dele af mellem- og sydamerika i mange årtusinder. Faktisk er der fundet Habanero planter, der er estimeret til at være over 8000 år gamle.
Højde: 70 cm
Såafstand: 50 cm
Capsicum chinense 'Orange Habanero' - Natskyggefamilien (Solanaceae)
Chiliplanter spirer bedst i en lun, lys vindueskarm. Så i ca. 2 cm dybde, og pot om, når rødderne begynder at komme ud af bunden på potten. Giv eventuelt en støttepind, indtil de er klar til at blive udplantet. De producerer oftest flest chilier i drivhus, men kan også dyrkes på friland, når nattetemperaturen er over 8 °C.
Sådybde |
1 cm |
Sol |
Fuld sol |
Spireevne |
65 % |
Holdbarhed på frø |
2-5 år |
Spiretid |
14 dage |