Guide til valg af forspiringsbakker

Vi har efterhånden en del forskellige forspiringsbakker i butikken, og det kan godt blive lidt uoverskueligt hvilken bakke man nu skal vælge. Derfor har jeg lavet en lille oversigt, hvor du kan se hvilke bakker jeg bruger til hvad.

Guide til valg af forspiringsbakker

 Vi har også lavet en printvenlig version af skemaet her.

Alle de forspiringsbakker du kan finde i butikken er nogle jeg selv bruger i min egen have. Jeg er selv møg træt af forspiringsbakker der ikke holder (såkaldt pangelværk), og vil have noget der er en fornøjelse at arbejde med, og som kan holde mange år - det er både økonomisk, bæredygtig og lettere at overskue. Det er altid sjovere, når man er glad for det udstyr man arbejder med 💚

Du kan finde alle vores forspiringsbakker under Tilbehør > Forspiringsbakker

Hvilken forspiringsbakke skal jeg vælge?

Der er et par overvejelser man kan gøre sig, i forhold til hvilken forspiringsbakke egner sig bedst til de frø man står og skal til at forspire. Blandt andet:

Hvor store bliver planterne? 
Der er forskel på, om man forspirer timianfrø, hvor planterne er forholdsvis små, når de skal udplantes, eller store græskarfrø, hvor planterne godt kan få en pæn størrelse, før de kan komme på friland. Jo større du forventer planten er, når den skal udplantes eller ompottes, jo større skal cellerne i forspiringsbakken være.

Skal planterne ompottes?
Man kan enten forspire i små celler, og derefter ompotte i større celler eller potter efter behov, eller man kan vælge nogle større celler fra starten af, hvor planten kan stå uden problemer, indtil den kan plantes ud. At starte i små celler og ompotte løbende kræver mere arbejde, men til gængæld kan man også starte betydeligt flere planter på meget mindre plads.

Hvor langt tid skal planterne stå i forspiringsbakkerne? 
Hvis du som sagt ikke har tænkt dig at potte om, skal man vælge en cellestørrelse som er stor nok til plantens størrelse, når det er tid til at plante ud. Hvor lang tid forinden udplantning du vil forspire, er lidt en smagssag, og et spørgsmål om plads, tid og mulighed. Man kan f.eks. både forspire kål så de udplantes som små planter allerede 2-4 uger efter såning, eller som lidt større og veletablerede planter 4-12 uger efter såning. 

Hvad fungerer bedst for dig? 
Der er ikke ét rigtig valg, og i sidste ende er det eneste der egentligt betyder noget, hvorvidt det fungerer for dig eller ej. Derfor vil jeg opfordre til, at man prøver sig frem, og evt. noterer ned i en havejournal eller ligende, hvad man gør og hvordan det gik. Det hjælper til hurtigt at opbygge erfaring, og man har et bedre udgangspunkt næste gang man står i en lignende situation.

Hvis du er i tvivl om hvilken forspiringsbakke du skal købe, vil jeg anbefale en 40 celler høj, 40 celler lav, en CD60 eller en Minikap - de kan bruges til flest forskellige afgrøder. 

Hvad hvis jeg har valgt den forkerte bakke?

Hvis du har valgt den "forkerte" bakke, er det langt fra jordens undergang - jeg har her skrevet forkert i anførselstegn, da der fra planternes synspunkt ikke er en bakke der får dem til at sige "Her gider jeg godt nok ikke gro i!". 

Det værste der kan ske, er at du vælger en bakke med for små celler, og hurtigere skal potte planterne om - eller vælger en bakke med lidt for store celler, og ikke udnytter pladsen optimalt. Det kan også blive en anelse mere besværligt at sørge for at vande korrekt. Men i sidste ende, handler det i høj grad også om hvad der fungere bedst for dig - vi behøver ikke alle bruge den samme bakke, for at få de samme gode resultater. 

Oversigten herover er hvilke forspiringsbakker jeg selv ville række ud efter, men som du kan se er der flere valgmuligheder til hvert frø, og nogle gange er det et spørgsmål om hvilken bakke der lige er til rådighed den dag. Med tiden får man sine egne præferencer.

Fordele ved at forspire frø

Men hvorfor i alverden skal man overhovedet til at bøvle med at forspire? Kan man ikke bare smide frøene direkte i jorden, uden det ekstra arbejde og udstyr og jord over hele stuen? Her er lige et par grunde til, hvorfor jeg selv forspirer:

Man får en markant højere spireprocent
Forspiring gør det muligt at kontrollere varme, fugtighed og lys, hvilket gør det muligt at starte frøene under mere optimale forhold end direkte såning ude i haven. Og det synes jeg personligt er mega fedt, dels fordi det giver mindre frøspild, men også fordi (og det kan godt være, det er lidt ironisk at jeg siger det) - frø er dyre! Forspiring kræver lidt investering i udstyr i forhold til forspiringsbakker, men de penge er hurtigt tjent hjem igen, i forhold til hvor meget mere man kan få ud af en pose frø. 

Man kan forlænge sæsonnen, ved at give planterne et forspring
I stedet for, at man skal vente til at jorden er varm, for derefter at gå i gang med at så, kan man starte planterne 2-12 uger i forvejen. Så står man klar med små planter, så snart varmen melder sig, og man kan nyde den første høst tidligere.

Man kan udnytte pladsen i haven mere optimalt
Når du f.eks. ved, at tomaterne i drivhuset er færdige for i år om ca. 4 uger, kan du forspire asiatisk bladgrønt - og når tomaterne så er fjernet, står du klar med små planter der er klar til at blive udplantet. På den måde kan du altid have planter i jorden, og dermed udnytte hver kvadratmeter mere optimalt. Det kræver lidt forberedning, og en god portion erfaring i forhold til at vide hvornår hvad skal høstes, og hvad man kan dyrke derefter - men til gengæld bliver man også belønnet med et større udbytte, og en have der altid er fyldt med fantastiske planter.

Man kan undgå at frøene bliver spist af dyrelivet
Fugle og gnavere er især gode til at finde, spise eller gemme frøene andre steder, hvilket jo betyder at der ikke kommer noget op, der hvor man har sået. Jeg har sågar også set en myre komme gående så stolt med et frø over hovedet - men det duer jo altså overhovedet ikke. Forspiring gør planterne noget mere modstandsdygtige overfor de fjendtlige forhold, de kan møde i haven.

Man kan undgå at frøene rådner
Og det spiller måske lidt ind over mit første argument for at forspire - men specielt i et koldt, vådt forår, er der fare for at frøene enten drukner eller ikke får varme nok. Frø skal bruge mere varme for at spire, end planten skal bruge for at gro - derfor kan man f.eks. med ærter med fordel forspire lunt, og derefter plante ud i kulden, hvilket planterne sagtens kan holde til.

Hvad kan man forspire?

Kort svar: stort set alt. Jeg forspirer selv det meste, med undtagelse af gulerødder, pastinakker, persillerod og ting der er lettere at bredså (f.eks. radiser, grøntgødning og blomsterblandinger). Men jeg har før hørt om folk, der med god succes også har forspiret både gulerødder og pastinak.

Nogle gange er det lettere at så direkte, men i sidste ende er det mere et spørgsmål om, hvad der fungerer for en selv. 

Det ene råd, jeg egentlig gerne vil have at du tager med dig fra denne guide er, at der ikke er en forkert måde at gøre det på! Der er kun din egen måde 💃

Du kan finde alle vores forspiringsbakker under Tilbehør > Forspiringsbakker.

/Laura 💚