Hvor bliver sommerfuglene af?

Af Medarbejder FantastiskeFrø05-12-2024

Sommerfugle er noget særligt. På den ene side er de insekter, ligesom 1000-vis af andre arter, på den anden side har de en særlig betydning for mange på grund af deres smukke udseende. Men hvor bliver de af, sommerfuglene?

Hvis man går ind på Den Danske Rødlistes side om dagsommerfugle, kan man læse følgende:

Der findes 99 danske arter af dagsommerfugle, hvoraf de 76 er blevet vurderet af Aarhus Universitet i 2023. 38 arter er vurderet til at være livskraftige og 38 arter rødlistede - heraf 13 uddøde i Danmark (du kan læse mere om kategorierne her)

Det betyder, at halvdelen af de danske sommerfugle her det ok, og den anden halvdel er i større eller mindre problemer. Overordnet er det specialisterne, som har det svært og bliver færre, og generalisterne som trives.

Kan man så gøre noget i sin have, krukke eller altankasse hvis man vil hjælpe de truede specialister? Både ja og nej. Ligesom mange andre truede arter i Danmark mangler mange arter af sommerfugle store sammenhængende levesteder med vild natur - og det er lidt vanskeligt at skaffe i haven eller krukken 🙃

Men, ved at vælge hjemmehørende plantearter til haven, krukken eller bedet, kan man sørge for, at der er mad til kræsne specialister, hvis de kommer forbi - og i nogen tilfælde også værtsplanter som de kan lægge æg på.

Og hvad så med generalisterne og de almindelige sommerfugle? Jamen de trives i høj grad på de samme foderplanter som specialisterne. Så her er mulighed for at slå to fluer (eller sommerfugle) med et smæk. Så og plant hjemmehørende arter i haven, bedet, altankassen eller krukken og glæd dig over, at det er til gavn for alle sommerfugle - både de almindelige og sjældne.

Foto: Af Peter Nymann Eriksen

Okkergul pletvinge og Lancetvejbred- et eksempel på en sommerfugl og dens værtsplante.

Okkergul pletvinge er en sommerfugl fra takvingefamilien, med smukt mønstrede vinger. De voksne sommerfugle søger føde på mange forskellige blomster (Høgeurt, Knopurt, Kløver, Ærenpris fx.) Men når det kommer til formering, er det kun Lancetvejbred, som dur.

Efter parring lægger hunnen alle sine æg på undersiden af bladene på Lancet-vejbred. Efter et par uger klækker æggene, og larverne begynder at spise af bladene. Larverne bliver sammen på planten og spinder et “larvespind”, som isolering og beskyttelse mod fjender. Hvis planten bliver spist op, rykker larverne videre til en ny plante og laver et nyt spind. Larverne overvintrer i en ekstra kraftig og vandtæt udgave af larvespindet.

Når temperaturen er rigtig i det tidlige forår, fortsætter larverne deres aktivitet, indtil de er store nok til at forpuppe sig og forvandle sig til voksne sommerfugle. I alt tilbringer larverne ca. 10 måneder i bofællesskab på Lancet-vejbred, inden de forvandler sig og flyver ud i verden for starte en ny generation.

/Peter 🐝