Guide til forspiringsbakker

Af Cecil Grubbe

Rødkål forspiret i Charles Dowding CD60 forspiringsbakke
Rødkål 'Granat' forspiret i en Charles Dowding CD60 forspiringsbakke / Foto: Cecil Grubbe, maj 2022

Vi har efterhånden en del forskellige forspiringsbakker i butikken, så det kan godt blive lidt uoverskueligt, hvilken bakke man nu skal vælge.

Det er lidt en personlig præference hvilken bakke der er "bedst", så jeg har lavet en lille oversigt hvor man kan se hvad man kan forspire og ompotte i hvilke bakker, samt hvad jeg selv foretrækker. Så har du forhåbentligt et godt udgangspunkt, til at finde frem til hvilke bakker fungerer bedst til dig og dine behov.

Guide til forspiringsbakker

Alle de forspiringsbakker du kan finde i butikken er nogle jeg selv bruger i min egen have. Jeg er selv møg træt af forspiringsbakker der ikke holder (såkaldt pangelværk), og vil have noget der er en fornøjelse at arbejde med, og som kan holde mange år - det er både økonomisk, bæredygtig og lettere at overskue. Det er altid sjovere, når man er glad for det udstyr man arbejder med 🌱

 

Du kan finde alle vores forspiringsbakker under Forspiring > Forspiringsbakker

Hvilken forspiringsbakke skal jeg vælge?

Der er et par overvejelser man kan gøre sig, når man skal vælge en forspiringsbakke. Blandt andet:

Hvor store er frøene? 
Jo mindre frøene er, jo mindre energi er der i frøet til planten. Det betyder som regel, at planterne er små, og dermed ikke behøver meget plads. Her er forspiringsbakker med små celler gode, som f.eks. Charles Dowding eller ForeverTray 77 - eller frøene kan bredsåes i et Microleaf minidrivhus, og prikles om i en forspiringsbakke.

Hvis frøene er store, som f.eks. græskar, bønner og ærter, så går der ikke lang tid før planterne også er store. Derfor kan de med fordel startes i nogle større celler eller potter, som f.eks. Huw Richards, ForeverTray 40, 28 eller 15.

Skal planterne ompottes?
Man kan enten forspire i små celler, og potte om efter behov, eller forspire i celler store nok til at planten kan stå deri, indtil de skal plantes ud. At starte i små celler og ompotte løbende kræver mere arbejde, men til gængæld kan man også starte betydeligt flere planter på meget mindre plads.

Nogle planter, som f.eks. ærter, bønner, rødbeder og spinat, klarer sig ofte bedre hvis de plantes ud indenfor et par uger efter spiring, så man kan vælge en cellestørrelse der passer til de par uger.

Planter som tomater, chili, peberfrugt, auberginer, agurker og meloner kan først plantes ud fra omkring 1. maj, men de kan startes inde 1-4 måneder før. Til den tid er planterne store, og trænger som regel til at blive pottet om 1-3 gange, afhængig af hvornår du går i gang, hvornår du planter ud og hvor store celler/potter de står i.

Hvor langt tid skal planterne stå i forspiringsbakkerne? 
Mange planter behøver man ikke ompotte, hvis man er god til at planlægge forspiring med hvornår de kan plantes ud, og hvilken forspiringsbakke man bruger.

Hvor lang tid forinden udplantning du vil forspire, er lidt en smagssag, og et spørgsmål om plads, tid og mulighed. Man kan f.eks. både forspire kål så de udplantes som små planter allerede 2-4 uger efter såning, eller som lidt større og veletablerede planter 4-12 uger efter såning.

Hvad fungerer bedst for dig? 
Der er ikke ét rigtig valg, og i sidste ende er det eneste der egentligt betyder noget, hvorvidt det fungerer for dig eller ej. Derfor vil jeg opfordre til, at du prøver dig frem, og evt. noterer ned i en havejournal eller ligende, hvad du gør og hvordan det gik. Det hjælper til hurtigt at opbygge erfaring, og man har et bedre udgangspunkt næste gang man står i en lignende situation.

En havejournal behøver ikke være hverken kompliceret eller detaljeret. Det kan være en lille notesbog hvor du notrerer din så- og udplantningsdatoer, en notes-app eller bare nogle billeder du tager med telefonen, så du kan gå tilbage og se hvornår og ca. hvordan du gjorde.

Aubergine 'Meronda' forspiret i vindueskarm
Aubergine 'Meronda' forspiret i vindueskarm / Foto: Cecil Grubbe, marts 2021

Hvad nu hvis jeg har valgt den forkerte bakke?

Hvis du har valgt den "forkerte" bakke, er det langt fra jordens undergang - jeg har her skrevet forkert i anførselstegn, da der fra planternes synspunkt ikke er en bakke der får dem til at sige "Her gider jeg godt nok ikke gro i!". 

Det værste der kan ske, er at du vælger en bakke med for små celler, og hurtigere skal ompotte planterne - eller vælger en bakke med lidt for store celler, og ikke udnytter pladsen optimalt og skal bruge lidt mere så- og priklemuld.

Det kan også blive en anelse mere besværligt at sørge for at vande korrekt, men i sidste ende, handler det i høj grad også om hvad der fungere bedst for dig - vi behøver ikke alle bruge den samme bakke, for at få de samme gode resultater. 

I oversigten i starten af dette skriv kan du se hvilke forspiringsbakker jeg selv ville række ud efter. Men som du kan se, er der flere valgmuligheder til hver plante, og nogle gange er det et spørgsmål om hvilken forspiringsbakke der lige er til rådighed den dag. Med tiden får man sine egne præferencer, og det bliver mere intuitivt.

Squash forspiret i ForeverTray 20 lav
Squash forspiret i ForeverTray 20 lav / Foto: Cecil Grubbe, april 2022

Fordele ved at forspire frø

Men hvorfor i alverden skal man overhovedet til at bøvle med at forspire? Kan man ikke bare smide frøene direkte i jorden, uden det ekstra arbejde og udstyr og jord over hele stuen? Her er lige et par grunde til, hvorfor jeg selv forspirer:

Man får en markant højere spireprocent
Forspiring gør det muligt at kontrollere varme, fugtighed og lys, hvilket gør det muligt at starte frøene under mere optimale forhold. Det synes jeg personligt er mega fedt, dels fordi det giver mindre frøspild, men også fordi (og det kan godt være, det er lidt ironisk at jeg siger det) - frø er dyre! Forspiring kræver lidt investering i udstyr i forhold til forspiringsbakker, men de penge er hurtigt tjent hjem igen, i forhold til hvor meget mere man kan få ud af en pose frø.

Man kan forlænge sæsonnen, ved at give planterne et forspring
I stedet for, at man skal vente til at jorden er varm, for derefter at gå i gang med at så, kan man starte planterne 2-12 uger i forvejen. Så står man klar med små planter, så snart varmen melder sig, og man kan nyde den første høst tidligere.

Nogle planter, såsom de ekstremt varmekrævende auberginer og meloner, kan ikke nå at blive modne i den danske sommer før den er slut, hvis de plantes direkte i jorden. Der går for lang tid før jorden er varm nok, og der går langt tid både før de sætter frugter, og før frugterne modnes.

Man kan udnytte pladsen i haven mere optimalt
Når du f.eks. ved, at tomaterne i drivhuset er færdige for i år om ca. 4 uger, kan du forspire diverse kuldehårdfører planter - og når tomaterne så er fjernet, står du klar med små planter der er klar til at blive udplantet.

På den måde kan du altid have planter i jorden, og dermed udnytte hver kvadratmeter mere optimalt. Det kræver lidt forberedning, og en god portion erfaring i forhold til at vide hvornår hvad skal høstes, og hvad man kan dyrke derefter - men til gengæld bliver man også belønnet med et større udbytte, og en have der altid er fyldt med mad.

Man kan undgå at frøene bliver spist af dyrelivet
Fugle og gnavere er især gode til at finde, spise eller gemme frøene andre steder, hvilket jo betyder at der ikke kommer noget op, der hvor man har sået. Jeg har sågar også set en myre komme gående så stolt med et frø over hovedet - men det duer jo altså overhovedet ikke. Forspiring giver planterne en tryg start på livet, i sikkerhed for de fjendtlige forhold, de ellers kunne møde i haven.

Man kan undgå at frøene rådner
Det spiller måske lidt ind over mit første argument for at forspire - men specielt i et koldt, vådt forår, er der fare for at frøene enten drukner eller ikke får varme nok. Frø skal bruge mere varme for at spire, end planten skal bruge for at gro - derfor kan man f.eks. med ærter forspire lunt, og derefter plante ud i det kolde, tidlige forår.

Chili forspiret i petriskål
Chili 'Jalapeño' forspiret i petriskål, for at give optimale spiringsforhold / Foto: Cecil Grubbe, januar 2023

Hvad kan man forspire?

Kort svar: stort set alt. Jeg forspirer selv det meste, med undtagelse af gulerødder, pastinakker, persillerod og ting der er lettere at bredså (f.eks. radiser, grøntgødning og blomsterblandinger). Men jeg har før hørt om folk, der med god succes også har forspiret både gulerødder og pastinak.

Nogle gange er det lettere at så direkte, og der er da også nogle planter der kræver forspiring for at give et fornuftigt udbytte - men i sidste ende er det mere et spørgsmål om, hvad der fungerer for en selv. 

Hvis du som jeg synes det er hyggeligt, så gå amok med forspiringen! Og synes du det er noget værre bøvl, så kan man nøjes med at bøvle med de planter hvor det giver mest mening, ellers købe planter der er klar til udplantning ved den lokale planteskole.

Det ene råd, jeg egentlig gerne vil have at du tager med dig fra denne guide er, at der ikke er en forkert måde at gøre det på - der er kun din egen måde.

/Cecil 🌱

Du kan finde alle vores forspiringsbakker under Forspiring > Forspiringsbakker


Seneste opslag